Sådan hakker du et løg

At hakke løg er noget der kan bringe tårer frem i selv den mest hardcore følelsesfornægter. Ved at følge denne guide vil du ikke nødvendigvis undgå at få tårer i øjnene, men du vil få hakningen hurtigt overstået med et flot resultat.

 

  1. Skær begge ender af løget, og før kniven ned langs løget så det øverste lag bliver skåret igennem. Herefter kan du lynhurtigt fjerne det yderste lag løg, og ikke mindst skrællen.fullsizeoutput_29f

  2. Halver herefter løget.fullsizeoutput_2a6

  3. Stil løget på den ene side, der er flad og stabil fordi du skar enderne af løget, og skær et snit ind i løget ca. en halv centimeter fra enden, snittet skal kun gå ca. 3/4 ind i løget, således at det stadig hænger sammen. Gentag dette for hvert halve centimeter indtil der ikke er mere løgfullsizeoutput_2a3.
  4. Vend nu løget om på den flade side og skær igen snit hver halve centimer. Denne gang må snittet godt gå hele vejen gennem løget.fullsizeoutput_2a2
  5. Til sidst vender du løget så den ene side er lukket er i din håndflade mens den anden side vender væk fra dig. Herefter skærer du blot løget i skiver. Da løget allerede var skåret på langs og på tværs, har du nu en masse ensartede løgstykker.fullsizeoutput_2a4
  6. Ønsker du at løgene skal være endnu mindre, hvis de fx skal bruges til frikadeller. Placerer du nu din kniv med æggen mod skærebrættet og dine fingre holder både på skaftet og  oven på knivens smalle ende. Så vugger du knive henover løgene, således de bliver skåret i mindre stykker. Saml herefter stykkerne og gentag den vuggende bevægelse med kniven, indtil du er helt tilfreds med løgenes størrelse.fullsizeoutput_2a7

fullsizeoutput_2a1God arbejdslyst.

Eftermiddagsrutine

FreeImages.com/Fleur Suijten

FreeImages.com/FleurSujiten

Når man kommer træt hjem fra arbejde, er det første man tænker på nok at smide sig i sofaen, men det er min erfaring at hvis man først ender der, er det meget svært at komme op igen. Derfor sætter jeg mig hver eftermiddag stille og roligt ned med en kop the, og kigger på min to-do-liste. På den måde får jeg lige hvilet fødderne og dannet mig et overblik over dagens gøremål uden at gå i zombiemode:

 

Vane 9: Sæt dig og læs din to-to-liste for dagen.

Vane 10: Tøm vaskemaskinen og hæng tøjet til tørre eller smid det i tørretumbleren. Fold alt tørt tøj og læg det pænt på plads.

Vane 11: Tøm opvaskemaskinen.

Vane 12: Gennemfør dagens rengøringsmål, jeg vil senere lave en ugentlig liste, som i kan bruge som inspiration.

Vane 13: Lav aftensmad, clean as you go!

Vane 14. Ryd op efter aftensmaden.

Se evt. tidligere rutiner:

Aftenen før

Morgenrutiner 1

Morgenrutiner 2

Morgenrutiner 3

Overblik over rutiner

 

 

Perfekte pebernødder – en fantastisk værtindegave

En perfekt gave til en mand holder af

En perfekt gave til en mand holder af

Julen er hjerternes fest, og som i nok har hørt går vejen til en mands hjerte gennem maven. Disse pebernødder var i hvert fald været et klart hit hos min mand, og putter man dem i en fin juledåse som jeg har gjort, har man også en billig og personlig gave man kan give som værtindegave eller lægge under træet juleaften. Min pebernøddeopskrift er meget mild, da jeg ikke er glad for kardemomme og heller ikke bryder mig om hvis kanelsmagen bliver for påtrængende. Fortæl mig hvad i synes, hvis i prøver at bage dem.

Opskrift ca. 200 pebernødder:

Ingredienser:

200 gram smør

150 gram rørsukker

2,5 dl piskefløde

450 gram hvedemel

2 tsk stødt kanel

4 tsk vanillesukker

1/2 tsk stødt hvidt peber

1 tsk bagepulver

1 tsk natron

Fremgangsmåde:

  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft, så kan den varme op mens vi laver dejen.
  2. Bland smør og sukker sammen, gerne i en røremaskine og ellers med en håndpisker.
  3. Sigt melet i skålen og tilsæt kanel, vanillesukker, hvis peber, natron og bagepulver og rør rundt.
  4. Tilsæt fløden lidt efter lidt indtil dejen har den rigtige konsistens. Dejen skal være ret blød, men skal lige netop ikke klistre til fingrene. Det er ikke sikkert i får brug for al fløden, da mængden kan være forskellig alt efter hvilket mærke af mel i bruger.
  5. Hæld lidt mel på bordet og rul lange pølser af dejen og skær derefter dejen i små bidder og rul dem til små kugler. Kuglerne skal være på størrelse med de pebernødder man køber i butikkerne, de hæver lidt men ikke meget, så på den måde får i en pebernød der er en lille smule større end normalt.
  6. Læg pebernødderne på en bageplade med bagepapir med ca. en centimeters mellemrum. Bag herefter pebernødderne ca. 10-12 minutter i ovnen, en plade af gangen. Pebernødderne skal være en smule gyldne på toppen når du tager dem ud, så bliver de dejligt sprøde.
  7. Lad pebernødderne køle af, og herefter kan de spises eller pakkes i en kagedåse.
  8. Velbekomme.

 

5 ting jeg ikke kan undvære i mit køkken

5 ting jeg ikke kan undvære i mit køkken

 

5 ting jeg ikke kan undvære i mit køkken by agneteshule featuring KitchenAid

SKOGSTA
35 DKK – ikea.com
Min kurv som jeg fylder med mine forskellige olier, oliven, raps osv.

KitchenAid kitchen dining
2.175 DKK – amazon.com:
Min KitchenAid som er fuldstændigt essentiel når jeg skal ælte mit bagværk.

J A Henckels j a henckels knive
En god kniv er også et must når der skal snittes

Et fullsize fryseskab med god plads til at fryse rester, boller, brød osv. ned, så man altid har noget mad eller noget lækkert ved hånden.

Morgenrutiner 3

Hvis du ikke fik sat opvaskemaskinen i gang i går aftes, så er det en god ide at starte den nu. Smid også et læsfuld i vaskemaskinen og sæt den i gang, så har du rent service og tøj klar til tørring, når du kommer hjem fra arbejde. Det er drøn irriterende at skulle til at vaske op, før man kan gå i gang med aftensmaden.

Inden du smutter ud af døren, så gør dig selv den tjeneste, at du tager en hurtig runde i badeværelset. Jeg bruger eddike i en sprayflaske, det er billigt og ganske effektivt hvis det gøres regelmæssigt. Til klud bruger jeg en engangsvaskeklud til babyer. Jeg smider nemlig altid klude jeg har brugt på badeværelset ud af hygiejniske årsager, derfor er det billigere med engangsvaskeklude.

 

Vane 7: Start opvaskemaskine og vaskemaskine

Vane 8: Tag en hurtig runde på badeværelset.

Læs evt. Morgenrutiner, Morgenrutiner 2

Morgenrutiner 2

Nu hvor vi endelig er i tøjet og huset er luftet godt igennem, er det tid til at komme i gang med dagen. Start med et solidt morgenmåltid. Husk morgenmaden er dagens vigtigste måltid, det er ikke her du skal spare på kalorierne, det kan du altid gøre senere på dagen.

Når du har spist din morgenmad så gå en runde i husets soveværelser og red sengene. For nogle kan det virke omsonst at rede en seng, den bliver alligevel rodet til igen om aftenen, men det giver altså et boost i løbet af dagen, når man kigger ind i soveværelset og det ser pænt ud. Og så tager det altså kun tre minutter!

Vane 5: Spis en god morgenmad

Vane 6: Red sengene

Læs evt. : Morgenrutiner 1

Morgenrutiner

Det er som bekendt vigtigt, at få det rigtige ben ud af sengen. Der er ingen tvivl om, at får man startet dagen rigtigt, går resten af dagen meget lettere. Til at starte med vil jeg præsentere jer for to vaner, som jeg selv ar været super glad for at implementere i min hverdag.

Jeg har til tider MEGET svært ved at komme i omdrejninger om morgnen, derfor har jeg indført den vane, at jeg gør mig klar så snart jeg står op. Det vil sige snup et bad, på med tøjet og sæt hår og makeup. Man føler sig altså en hel del friskere, når man ikke sumper rundt i sit nattøj!

Den anden vane er noget, som er rigtigt hurtigt gjort, og som man kan klare mens man er i gang med den første vane. Nemlig udluftning. Intet gør en så frisk som et pust af dejlig kold morgenluft, og det er også super vigtigt for indeklimaet så man undgår allergi. Så åben lige vinduerne mens du ordner håret og sætter den sidste makeup.

Vane 3: Gør dig klar. Bad – tøj – hår/makeup

Vane 4: Luft ud. Kan sagtens nåes, mens man er i gang med vane 3.

Læs evt. også: Den effektive dag starter aftenen før.

 

1. Den effektive dag starter aftenen før

For mig er det super vigtigt, at min dag starter godt. En stresset morgen, er nogen gange det eneste der skal til, for at vælte hele læsset. For at undgå at sætte mig selv i den uheldige situation, er jeg en fast tilhænger af, at man skal forberede den næste dag aftenen før.

Da jeg tidligere har nævnt at jeg synes man bør introducere max. to vaner pr. dag, vil jeg nu præsentere jer for det første par vaner. Hver aften efter aftensmaden går jeg en hurtig runde gennem huset, og fjerner alt det der ligger og flyder, hvor det ikke hører hjemme. Beskidte sokker ryger til vask, reklamer bliver smidt til genbrug, sko og jakker bliver hængt pænt på plads i entreen og alt beskidt service bliver bragt ud i køkkenet.

Dette bringer mig til vane to: Efter hurtig-runden i huset, flytter jeg mit fokus til køkkenet, hvor alt service bliver skyllet af og sat i opvaskemaskinen. Jeg foretrækker at sætte maskinen i gang med det samme, men hvis du har en meget larmende maskine, kan du med fordel vente med at starte den til næste morgen. Bagefter tørrer jeg bordet over med en klud og renser vasken.

Alene indførelsen af disse to vaner vil gøre, at du vågner op til et hus i nogenlunde fornuftig orden i stedet for til en rodebule med tilhørende opvask.

God fornøjelse

Vane 1: Gå en hurtig oprydningsrunde i huset. Smid fx reklamer til genbrug, beskidt tøj i vaskekurven og brugt service ud i køkkenet.

Vane 2: Fyld og start opvaskemaskinen, tør køkkenbordet af og rens vasken.

Læs evt. også: Morgenrutiner

Gode vaner skaber mere tid!

 

Jeg har altid være et sindsygt uorganiseret menneske. Sokker, jakker, sko osv. har altid fået lov til at ligge hvor de blev smidt, og lektier var noget der blev lavet aftenen før de skulle afleveres. Nu hvor jeg selv er blevet underviser og ovenikøbet mor, har jeg opdaget at jeg simpelthen ikke har tid til al den uorden. Hvis jeg ikke har system i tingene vokser de mig simpelthen over hovedet. Jeg har derfor, lidt efter lidt, indført nogle gode vaner i min dagligdag, og det er de vaner jeg meget gerne vil dele med jer. Jeg vil anbefale ikke at gå efter at indføre alle vaner fra den ene dag til den anden, men derimod at starte med at lave en eller to vaner om hver uge, indtil man når målet. De kloge mennesker siger, at efter to uger er en vane blevet en vane, så giv lige vanen lidt tid til at falde til.

Velkommen

Billede af Ethan Licens

Billede af Ethan Licens

 

Velkommen til husfruen.dk, bloggen der vil forsøge at guide dig gennem det daglige husarbejde ved hjælp at tips, guides, struktur og humor.

Jeg er selv vokset op i et hus hvor de husmoderlige pligter ikke var i højsædet. Rengøring var noget der blev gjort når der så nusset ud, og aftensmad var noget man indtog i sofaen foran fjernsynet. Nu da jeg selv er voksen, mor og kvinde i mit eget hus, ønsker jeg at genfinde den stolthed og glæde der er i, at komme hjem til et hus, der er rent, pænt og indbydende. Dette er naturligvis ikke let i et moderne samfund hvor begge forældre er på arbejdsmarkedet og hvor fritiden er meget sparsom, men jeg er sikker på at ved hjælp at flid, beslutsomhed og gode rutiner, så er det noget vi allesammen kan opnå. Her i denne blog vil jeg dele de rutiner, tips, opskrifter og andre ting, som jeg er faldet over i min søgen efter et hus, der ikke blot er et sted man opholder sig i, men et sted hvor man kan føle sig hjemme.

Wind me down love songs

Den perfekte måde at afslutte en hård og udmattende uge er da med et dejligt nummer fra Songs: Ohia. Denne sang får mig altid til at mindes mine unge dage, da jeg var til koncerter i Vegas hver weekend og elskede at ligge på min sofa i timevis og bare være og høre musik. Hvem der stadig havde tid til det….