Husk at pifte hverdagen op!

Kunsten at strukturere sin rengøring

klude (1 of 1)

Vi kender det allesammen godt. Man kommer træt hjem for arbejdet og glæder sig til at smide sig ned på sofaen, og  bare ligge der og se fordummende tv-serier i mindst 5 timer for at komme ovenpå igen, men når man kigger rundt i sit hjem, ligner det at en gruppe affaldsmidende drillenisser har marcheret gennem stuen, og spredt rod og støv efter sig. Puha, så må man droppe sine planer for aftenen, og i stedet gå i gang med den store hovedrengøring.

Men hvad nu hvis man i stedet for at skulle stå med hele rengøringen på en gang, i stedet fik oparbejdet nogle rutiner, så man kunne få bugt med skidtet i nogle få korte og fokuserede arbejdsstræk. For at sørge for at mit hjem hele tiden ser nogenlunde ud, og for at jeg slipper med at blive overvældet af det hele på en gang, har jeg derfor opdelt min rengøring i forskellige områder og forskellige rutiner.

Det vil sige at jeg har delt mit hus ind i områderne: Køkken, bad, gang/spisestue, værelser. Hver uge fokuserer jeg på et af områderne, der får en ekstra kærlig hånd den uge. Mine daglige, ugentlige, månedlige og halvårlige rutiner hjælper mig med, at holde resten rent i hverdagen. Min daglige rutine kan jeg efterhånden huske uden ad, og jeg suser gennem huset og rydder op og tørrer af, sætter vask over osv. Det går stærkt. Mine ugentlige rutiner varierer lidt alt efter ugens fokusområde, og de månedlige og årlige rutiner hjælper til at man liiige får ordnet de ting, som man ved skal gøres ind i mellem, men som man sjældent tager sig sammen til. Jeg vil ved lejlighed prøve at vise jer mine lister, det kan jo være der er nogen der bliver inspireret til at gøre noget lignende, det hjælper i hvert fald en som mig som er MEGET forelsket i oversspringshandlinger!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Husk at pifte hverdagen op!