Vidunderlige Hven

hven korn (1 of 1)

nat (1 of 1)

havn (1 of 1)kirke (1 of 1)sø (1 of 1)gin (1 of 1)

I sommers besluttede min kæreste og jeg os for, at tage et smuttur til den dejlige svenske ø, Hven. Ikke fordi øen er fantastisk smuk og er omgivet af historiske områder og vidunderlig natur, hvilket den er. Næ, nej, vi kom for at se øens økologiske whiskey og gin distilleri. Distilleriet har sit eget hotel/restaurant Backafallsbyn tilknyttet. Hotellet ligger ved siden af en lille skøn sø, og området vrimler med små harer, som man kan komme ganske tæt på.

Om aftenen spiste vi i hotellets gourmet restaurant, som BESTEMT kan anbefales. Dagene blev brugt på at se på øens historiske levn samt smukke natur. Der er også rig mulighed for at bade på en af øens strande, og overalt finder man små hyggelige cafeér og restauranter.

Det er super let at komme til øen, vi tog færgen midt i København, og spiste morgenmad på båden på vej over. Alt i alt, en super hyggelig og romantisk tur.

Whiskeyen og ginen kan bestemt også anbefales, hvis man spørger min kæreste!

Økologi eller ej?

apples (1 of 1)

Jeg har længe forsøgt mig med, at leve økologisk herhjemme. Ikke sådan at jeg er fuldstændig fanatisk, og går helt grassat hvis de ikke har økologiske pebernødder i supermarkedet, men jeg forsøger, at købe økologisk, hvis det er muligt. Det vil sige, hvis muligheden er der og pengepungen tillader det. I en ideel verden ville jeg købe udelukkende økologiske fødevarer, desværre ville det slet slet ikke være muligt inde for vores forholdsvist beskedne budget, så jeg har valgt at fokusere på, at skifte så mange af vores basisvarer ud som muligt.

Det betyder, at vi får vores frugt og grønt leveret fra årstiderne, vi køber udelukkende økologisk mælk, smør, æg o.s.v. og vi forsøger så vidt muligt, at købe økologisk kød flere gange om ugen. Kødet er desværre en stor belastning for budgettet, og derfor bliver det altså kun til et par gange om ugen. Men hvorfor har vi egentligt valgt at styre hen mod økologien?

Det er der faktisk flere gode grunde til, med økologiske madvarer får vi færre pesticider og medicinrester, flere næringstoffer og så er det betryggende at vide, at dyrene som regel har det en hel del bedre end i den traiditonelle kødindustri. Så lad være med at overveje om du burde skifte til økologi, gør det i dag, for din egen skyld og for din families. Selvom du kun har råd til at skifte nogle enkelte varer ud på nuværende tidspunkt, så er lidt helt klart bedre end ingenting!

    Newer posts