Gode vaner skaber mere tid!

1. Den effektive dag starter aftenen før

For mig er det super vigtigt, at min dag starter godt. En stresset morgen, er nogen gange det eneste der skal til, for at vælte hele læsset. For at undgå at sætte mig selv i den uheldige situation, er jeg en fast tilhænger af, at man skal forberede den næste dag aftenen før.

Da jeg tidligere har nævnt at jeg synes man bør introducere max. to vaner pr. dag, vil jeg nu præsentere jer for det første par vaner. Hver aften efter aftensmaden går jeg en hurtig runde gennem huset, og fjerner alt det der ligger og flyder, hvor det ikke hører hjemme. Beskidte sokker ryger til vask, reklamer bliver smidt til genbrug, sko og jakker bliver hængt pænt på plads i entreen og alt beskidt service bliver bragt ud i køkkenet.

Dette bringer mig til vane to: Efter hurtig-runden i huset, flytter jeg mit fokus til køkkenet, hvor alt service bliver skyllet af og sat i opvaskemaskinen. Jeg foretrækker at sætte maskinen i gang med det samme, men hvis du har en meget larmende maskine, kan du med fordel vente med at starte den til næste morgen. Bagefter tørrer jeg bordet over med en klud og renser vasken.

Alene indførelsen af disse to vaner vil gøre, at du vågner op til et hus i nogenlunde fornuftig orden i stedet for til en rodebule med tilhørende opvask.

God fornøjelse

Vane 1: Gå en hurtig oprydningsrunde i huset. Smid fx reklamer til genbrug, beskidt tøj i vaskekurven og brugt service ud i køkkenet.

Vane 2: Fyld og start opvaskemaskinen, tør køkkenbordet af og rens vasken.

Læs evt. også: Morgenrutiner

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode vaner skaber mere tid!