5 ting jeg ikke kan undvære i mit køkken

Perfekte pebernødder – en fantastisk værtindegave

En perfekt gave til en mand holder af

En perfekt gave til en mand holder af

Julen er hjerternes fest, og som i nok har hørt går vejen til en mands hjerte gennem maven. Disse pebernødder var i hvert fald været et klart hit hos min mand, og putter man dem i en fin juledåse som jeg har gjort, har man også en billig og personlig gave man kan give som værtindegave eller lægge under træet juleaften. Min pebernøddeopskrift er meget mild, da jeg ikke er glad for kardemomme og heller ikke bryder mig om hvis kanelsmagen bliver for påtrængende. Fortæl mig hvad i synes, hvis i prøver at bage dem.

Opskrift ca. 200 pebernødder:

Ingredienser:

200 gram smør

150 gram rørsukker

2,5 dl piskefløde

450 gram hvedemel

2 tsk stødt kanel

4 tsk vanillesukker

1/2 tsk stødt hvidt peber

1 tsk bagepulver

1 tsk natron

Fremgangsmåde:

  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft, så kan den varme op mens vi laver dejen.
  2. Bland smør og sukker sammen, gerne i en røremaskine og ellers med en håndpisker.
  3. Sigt melet i skålen og tilsæt kanel, vanillesukker, hvis peber, natron og bagepulver og rør rundt.
  4. Tilsæt fløden lidt efter lidt indtil dejen har den rigtige konsistens. Dejen skal være ret blød, men skal lige netop ikke klistre til fingrene. Det er ikke sikkert i får brug for al fløden, da mængden kan være forskellig alt efter hvilket mærke af mel i bruger.
  5. Hæld lidt mel på bordet og rul lange pølser af dejen og skær derefter dejen i små bidder og rul dem til små kugler. Kuglerne skal være på størrelse med de pebernødder man køber i butikkerne, de hæver lidt men ikke meget, så på den måde får i en pebernød der er en lille smule større end normalt.
  6. Læg pebernødderne på en bageplade med bagepapir med ca. en centimeters mellemrum. Bag herefter pebernødderne ca. 10-12 minutter i ovnen, en plade af gangen. Pebernødderne skal være en smule gyldne på toppen når du tager dem ud, så bliver de dejligt sprøde.
  7. Lad pebernødderne køle af, og herefter kan de spises eller pakkes i en kagedåse.
  8. Velbekomme.

 

2 kommentarer

  • Lækkert indlæg. Jeg ville lige høre om jeg må bruge billedet til et indlæg med jule opskrifter der bare må prøves? Linker selvfølgelig til opskriften og din blog og siger det kommer herfra. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Husfruen

      Hej Kamilla, Ja, det må du godt. Håber du får smagt dem og synes de er ligeså gode som jeg gør 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting jeg ikke kan undvære i mit køkken