Perfekte pebernødder – en fantastisk værtindegave

En perfekt gave til en mand holder af

En perfekt gave til en mand holder af

Julen er hjerternes fest, og som i nok har hørt går vejen til en mands hjerte gennem maven. Disse pebernødder var i hvert fald været et klart hit hos min mand, og putter man dem i en fin juledåse som jeg har gjort, har man også en billig og personlig gave man kan give som værtindegave eller lægge under træet juleaften. Min pebernøddeopskrift er meget mild, da jeg ikke er glad for kardemomme og heller ikke bryder mig om hvis kanelsmagen bliver for påtrængende. Fortæl mig hvad i synes, hvis i prøver at bage dem.

Opskrift ca. 200 pebernødder:

Ingredienser:

200 gram smør

150 gram rørsukker

2,5 dl piskefløde

450 gram hvedemel

2 tsk stødt kanel

4 tsk vanillesukker

1/2 tsk stødt hvidt peber

1 tsk bagepulver

1 tsk natron

Fremgangsmåde:

  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft, så kan den varme op mens vi laver dejen.
  2. Bland smør og sukker sammen, gerne i en røremaskine og ellers med en håndpisker.
  3. Sigt melet i skålen og tilsæt kanel, vanillesukker, hvis peber, natron og bagepulver og rør rundt.
  4. Tilsæt fløden lidt efter lidt indtil dejen har den rigtige konsistens. Dejen skal være ret blød, men skal lige netop ikke klistre til fingrene. Det er ikke sikkert i får brug for al fløden, da mængden kan være forskellig alt efter hvilket mærke af mel i bruger.
  5. Hæld lidt mel på bordet og rul lange pølser af dejen og skær derefter dejen i små bidder og rul dem til små kugler. Kuglerne skal være på størrelse med de pebernødder man køber i butikkerne, de hæver lidt men ikke meget, så på den måde får i en pebernød der er en lille smule større end normalt.
  6. Læg pebernødderne på en bageplade med bagepapir med ca. en centimeters mellemrum. Bag herefter pebernødderne ca. 10-12 minutter i ovnen, en plade af gangen. Pebernødderne skal være en smule gyldne på toppen når du tager dem ud, så bliver de dejligt sprøde.
  7. Lad pebernødderne køle af, og herefter kan de spises eller pakkes i en kagedåse.
  8. Velbekomme.

 

5 ting jeg ikke kan undvære i mit køkken

5 ting jeg ikke kan undvære i mit køkken

 

5 ting jeg ikke kan undvære i mit køkken by agneteshule featuring KitchenAid

SKOGSTA
35 DKK – ikea.com
Min kurv som jeg fylder med mine forskellige olier, oliven, raps osv.

KitchenAid kitchen dining
2.175 DKK – amazon.com:
Min KitchenAid som er fuldstændigt essentiel når jeg skal ælte mit bagværk.

J A Henckels j a henckels knive
En god kniv er også et must når der skal snittes

Et fullsize fryseskab med god plads til at fryse rester, boller, brød osv. ned, så man altid har noget mad eller noget lækkert ved hånden.

Der er noget i luften

vandmelon (1 of 1)

Når jeg læser rundt på diverse blogs herinde, kan jeg fornemme, at jeg langt fra er den eneste der sidder derhjemme med et barn ramt af feber og kvalme. Derfor vil jeg lige dele et lille tip til, at få en lille prins eller prinsesse til at lidt ekstra væske midt i feberen. En god iskold vandmelon lige fra køleskabet er altid dejlig, og kan godt klemmes ned selvom man har kvalme.

Lugten i dit køleskab

bagepulver (1 of 1)

 

Selvom man holder sit køleskab pinligt rent, sker det alligevel at lugten fra løg og diverse pålægspakker springer dig i hovedet med sin uhumske dunst, hver gang du åbner køleskabet. Ikke specielt godt for appetitten, men dog en meget effektiv metode hvis man er ude på at tabe sig et par kilo. Hvis man, som jeg, helst vil undgå denne alternative slankemetode, kan man tage et gammelt husråd i brug. Hæld bagepulver i et glas og sæt det ind bagerst i køleskabet. Bagepulveret suger fugt og lugt til sig, og vupti bliver man ikke længere mødt af en fæl stank når man åbner lågen. Jeg bruger et gammelt syltetøjsglas og skifter bagepulveret ca. hver 3. måned. En nem og billig løsning.

Dejlig sprød kartoffelpizza!

kartoffelpizza (1 of 1)Min datter, der ellers hader alle slags pizzaer, kan slet ikke få nok af denne dejlige friske kartoffel pizza!

Ingredienser:

Dej:

3,5 dl lunkent vand

3 spsk olivenolie

2 tsk slat

500 gram hvedemel

Fyld:

ca. 10 kartofler

1 rødløg

150 g mozarella ost

Et drys rosmarin

Opskrift:

  1. Gæren opløses i det lunkne vand.
  2. Salt og hvedemel tilsættes.
  3. Dejen æltes godt.
  4. Dejen hæver i 30 min. mens man skærer kartoflerne og rødløget ud i MEGET tynde skiver.
  5. Når dejen har hævet deles den i to lige store kugler og rulles ud med en kagerulle til den er så tynd som muligt. Jo tyndere bunden er, jo sprødere bliver den!
  6. Pensl pizzaerne med olivenolie og fordel kartofflerne og løget på de to pizzaer. Drys med salt og rosmarin og dryp en smule olivenolie henover dem før du dækker dem med osten.
  7. Bag pizzaerne i 15 min. ved 250 grader til kartoflerne er gennemstegt og brunede.
  8. Nyd pizzaerne med en god salat til.
Older posts