
I sommers besluttede min kæreste og jeg os for, at tage et smuttur til den dejlige svenske ø, Hven. Ikke fordi øen er fantastisk smuk og er omgivet af historiske områder og vidunderlig natur, hvilket den er. Næ, nej, vi kom for at se øens økologiske whiskey og gin distilleri. Distilleriet har sit eget hotel/restaurant Backafallsbyn tilknyttet. Hotellet ligger ved siden af en lille skøn sø, og området vrimler med små harer, som man kan komme ganske tæt på. Om aftenen spiste vi i hotellets gourmet restaurant, som BESTEMT kan anbefales. Dagene blev brugt på at se på øens historiske levn samt smukke natur. Der er også rig mulighed for at bade på en af øens strande, og overalt finder...