Den største investering i dit liv

hus2

Billede af Don O’brien,licens

Puha, det var så i dag, at vi skulle blive husejere for første gang. Papirerne er underskrevet og bank og rådgiver har godkendt. Nu står vi så bare tilbage med et dejligt hus, der dog skal renoveres en smule. Jeg glæder mig til, at dele med jer hvordan det hele, kommer til at gå. Hverken jeg eller min kæreste er synderligt handy, så det bliver spændende hvordan det kommer til at lykkes, med nyt køkken, nye gulve og opsætning af væg.

Glædelig jul

Det er efterhånden ret længe siden, at jeg har fået tid til at skrive herinde. Den største grund til det er, at jeg endelig har fået et arbejde. Det er jo rigtigt dejligt endelig, at få brugt sin uddannelse til noget, men samtidigt er det super hårdt arbejde, at starte op som ny underviser. Men altså, jeg har jo uden tvivl jordens dejligste elever, så selv om arbejdsbyrden har været hård, så fejler humøret ingenting.

Forsømmelse, svømning og alt det der.

 

Nu er det vist ved at være lidt siden jeg har været herinde og skrive. Det er ikke fordi jeg ikke har haft masser af tid, for det har jeg egentligt. Der har bare været en masse andet der fyldte, blandt andet en jobsamtale og læsning af bøger med mere. Der er egentlig en masse jeg kan skrive om og forhåbentligt får jeg tid til det i de kommende dage. Men det som optager mig allermest i dag er, at jeg har meldt mig selv og min lille datter til svømning. Da hun flere gange har været i Lalandia og er super glad for at være i vand synes jeg det ville være dejligt hvis hun også lærte at svømme. Især fordi vi skal på ferie til vinter og da vil det da være ekstra skønt for hende hvis hun rigtigt kan boltre sig i vandet. Da man naturligvis skal være udstyret korrekt til sådan noget svømmeundervisning, har jeg købt en lyserød våddragt på dykcen.dk. Dette har jeg gjort fordi jeg flere steder har læst at det er fornuftigt når sådanne små størrelse skal ned og boltre sig i voksenbassinet, hvor vandet jo er en del koldere end i børnebassinet hvor hun normalt opholder sig. Jeg har desuden læst mig frem til at det også er godt at bruge sådan en dragt når man er på ferie sydpå, da den også giver en bedre beskyttelse mod solen end en normal badedragt, da den jo dækker en del mere af kroppen. Dragten fås i mange forskellige farver, men da den lilla dragt desværre var udsolgt måtte vi nøjes med en lyserød. Denne er dog blevet godkendt af den lille prinsesse som værende en flot dragt i prinsessefarve.

Det hvide papir

AAArgh, det hvide papir. Alle tekstforfatteres store skræk. Denne ene sætning, som fordi den kommer før alt det andet, vil definere resten af det der bliver skrevet. Jeg hader den. Det er den der så ofte spilder min tid, som får mig til at stirre meningsløst ind i skærmen i stedet for at bruge min energi og kreativitet til at skabe noget, noget nyttigt, noget der kan bruges i min hverdag, eller i det mindste noget der kan skabe et minde som jeg kan kigge tilbage på med et smil.

Man kan vel altid starte med at forklare hvorfor. Hvorfor vil jeg skrive en blog? Hvorfor synes jeg at mine tanker skal lægges til offentligt skue på nettet hvor de kan blive haglet ned eller ignoreret til evig tid? Faktisk er det simpelt. Det hele handler om det der hvide papir der stirrer mig ind i ansigtet hver gang jeg skal til at lave noget nyt. Jeg er så sindssygt dårlig til at tage mig sammen. Ikke kun til at skrive, men også til at rydde op gøre rent, lave motion, finde på spændende ting at lave med min datter og jeg kunne blive ved. Jeg håber at denne blog kan blive det spark i numsen jeg har brug for i min hverdag. Den politimand der sidder på min skulder og hvisker “kom nu i gang”! Hvis jeg skal finde noget at fylde disse sider med, er jeg også nødt til at fylde min hverdag med ting der er værd at skrive om. Det er altså slet og ret for min egen skyld at jeg skriver disse ord. Om andre har lyst til at læse med er det da dejligt, har de ikke er det også i orden, for den tomme side vil være der hver eneste dag, uanset om der sidder ti mennesker og kigger med, eller om der kun er mig selv at stå til ansvar for.

Hvad vil jeg så skrive om. Se den er svær. Jeg tænker jeg vil skrive om alle de ting der er vigtige for mig og alle de kvinder jeg prøver at være. Karrierekvinden, den gode mor, den smukke og kærlige kæreste, husmoderen. Det jeg vil skrive om er de ting der får alle de kvinder til at hænge sammen som en helhed. Det vil være ord om de ting jeg kæmper med lige nu, om det er at tabe de 30 kilo jeg arbejder på, om at lave sund og varieret kost til min familie, om at købe tøj på et stramt budget, ting til huset som gør det til et hjem, eller ting jeg gør for at gøre min datters og min kærestes hverdag, sjovere, sundere og mere meningsfyldt.

Jeg håber dette projekt vil være sjovt og bidrage til at jeg får gjort nogle ting jeg ellers ikke ville have gjort, eller få mig til at tænke over ting jeg ellers bare ville have taget for givet. Jeg glæder mig allerede til at fylde den tomme side i morgen, og dagen efter og dagen efter igen….

//Agnete