Julemission 1.

juleindpakningskasseJa, så er det allerede tid til juleforberedelserne igen! Vejen til en stressfri jul er forberedelse, forberedelse, forberedelse. I år har jeg valgt at organisere mig ved hjælp af små missioner, som jeg vil dele her på bloggen.

Step 1: oprettelse af kasse til alt der skal bruges til gaveindpakning. Papir, sløjfer, klistermærker, kasser m.m. Det er forholdsvist svært at finde en kasse der passer til gavepapir og samtidigt ikke krøller. Jeg har valgt en lav bred kasse der passer perfekt under sengen, så er den lige til at hive ud når jeg skal pakke gaver ind, eller igen igen er kommet til at købe nogle helt uundværlige indpakningsaccesories. Hvad har i gjort?

Eftermiddagsrutine

FreeImages.com/Fleur Suijten

FreeImages.com/FleurSujiten

Når man kommer træt hjem fra arbejde, er det første man tænker på nok at smide sig i sofaen, men det er min erfaring at hvis man først ender der, er det meget svært at komme op igen. Derfor sætter jeg mig hver eftermiddag stille og roligt ned med en kop the, og kigger på min to-do-liste. På den måde får jeg lige hvilet fødderne og dannet mig et overblik over dagens gøremål uden at gå i zombiemode:

 

Vane 9: Sæt dig og læs din to-to-liste for dagen.

Vane 10: Tøm vaskemaskinen og hæng tøjet til tørre eller smid det i tørretumbleren. Fold alt tørt tøj og læg det pænt på plads.

Vane 11: Tøm opvaskemaskinen.

Vane 12: Gennemfør dagens rengøringsmål, jeg vil senere lave en ugentlig liste, som i kan bruge som inspiration.

Vane 13: Lav aftensmad, clean as you go!

Vane 14. Ryd op efter aftensmaden.

Se evt. tidligere rutiner:

Aftenen før

Morgenrutiner 1

Morgenrutiner 2

Morgenrutiner 3

Overblik over rutiner

 

 

Morgenrutiner 3

Hvis du ikke fik sat opvaskemaskinen i gang i går aftes, så er det en god ide at starte den nu. Smid også et læsfuld i vaskemaskinen og sæt den i gang, så har du rent service og tøj klar til tørring, når du kommer hjem fra arbejde. Det er drøn irriterende at skulle til at vaske op, før man kan gå i gang med aftensmaden.

Inden du smutter ud af døren, så gør dig selv den tjeneste, at du tager en hurtig runde i badeværelset. Jeg bruger eddike i en sprayflaske, det er billigt og ganske effektivt hvis det gøres regelmæssigt. Til klud bruger jeg en engangsvaskeklud til babyer. Jeg smider nemlig altid klude jeg har brugt på badeværelset ud af hygiejniske årsager, derfor er det billigere med engangsvaskeklude.

 

Vane 7: Start opvaskemaskine og vaskemaskine

Vane 8: Tag en hurtig runde på badeværelset.

Læs evt. Morgenrutiner, Morgenrutiner 2

Morgenrutiner 2

Nu hvor vi endelig er i tøjet og huset er luftet godt igennem, er det tid til at komme i gang med dagen. Start med et solidt morgenmåltid. Husk morgenmaden er dagens vigtigste måltid, det er ikke her du skal spare på kalorierne, det kan du altid gøre senere på dagen.

Når du har spist din morgenmad så gå en runde i husets soveværelser og red sengene. For nogle kan det virke omsonst at rede en seng, den bliver alligevel rodet til igen om aftenen, men det giver altså et boost i løbet af dagen, når man kigger ind i soveværelset og det ser pænt ud. Og så tager det altså kun tre minutter!

Vane 5: Spis en god morgenmad

Vane 6: Red sengene

Læs evt. : Morgenrutiner 1

Older posts